Nyhed | Portræt | Jes

Jes| 60x80 cm | 2015
Jes  |   60 x 80 cm   |   2015

Portrætter kan være meget mere end bare et ansigt. Det kan være et portræt, der viser en side af ens personlighed.

Dette maleri af Jes, blev givet som gave til hans fødselsdag og hans virksomheds jubilæum. Jes spiller trommer og har virksomheden DRS Drums, hvor han reparerer og producerer trommer.

Nyhed | Portræt | Bettina

Bettina |30×30 cm | 2014
Bettina  |  30×30 cm  |  2014

Portrætter kan være meget mere end bare et ansigt. Det kan også være et billede af en tid og en periode af ens liv, man vil mindes med glæde.

Dette billede af min kære søster foran hendes hoveddør i London for mange år siden, blev endelig sidste jul til et lille fint maleri til minde om hendes tid i byen.

 

Street Art | London | Shoreditch

Lapiztola, Shoreditch, London
Lapiztola, Shoreditch, London

 

En tur til London for at besøge en veninde stod selvfølgelig også på en jagt efter street art i den store by. Der er en overflod af inspirerende (og knap så inspirerende..) værker rundt omkring i byen. Jeg holder altid mine øjne åbne og kameraet parat, men nogle gange ser man meget mere, når det er hovedformålet med ens gåtur.

Jagten gik i gang en søndag formiddag i det hippe kvarter Shoreditch, der ligger i en østlige del af London. Her kan man se noget af verdens bedste street art, og der bliver endda arrangeret ture, hvor en guide viser rundt og fortæller om værkerne.

Mit bedste fund er det ovenstående værk af det mexicanske kunstkollektiv Lapiztola. Det er lavet på en ret smadret mur i en baggård, hvor der også var en lang række små værker.

Street art, Shoreditch, London
Street art, Shoreditch, London

Det var også et humoristisk værk, der understreger den ligegyldighed, der også er masser af i street arten. Som i den institutionaliserede kunst, er der masser af værker, der bare vil provokere eller bare eksponeres og have opmærksomhed.

Street art, Shoreditch, London
Street art, Shoreditch, London

Og nej, jeg lagde det ikke på Instagram, men jeg skriver alligevel om det her..

Zabou, Shoreditch, London
Zabou, Shoreditch, London

Det ovenstående værk er af den franske kunstner og grafisk designer Zabou. I hendes værker er der ofte referencer til grafitikulturen med spraydåser, masker og hoodies. Dette farverige værk er malet på en stor træport. Ikke langt derfra på en stenmur, lagde jeg mærke til denne lille besked:

Street art, Shoreditch, London

 

Der er som sagt oceaner af street art i det østlige London, men min jagt den søndag sluttede først, da jeg fandt et værk af en af mine yndlings kunstnere, nemlig Christian Guémy, C215:

c215, Shoreditch, London
c215, Shoreditch, London

Street Art | The London Police | Chaz & Bob

The_London_Police

Mød The London Police – et britisk streetart-kollektiv, der rejser verden rundt og spreder godt humør med deres ikoniske LADS figurer.

Første gang, jeg mødte The London Police, var i et tv-program om fotografen Søren Solkær Starbird. I programmet jager Solkær kunstnere over hele verden til sit projekt Surface, hvor han portrætterer de mest betydningsfulde artister i kunsten i det offentlige rum, både pionerer og kunstnere fra samtiden.

Jeg blev fanget af Solkærs portræt af The London Police, og derefter blev jeg forelsket i deres ikoniske figurer.

The London Police - Photo by Søren Solkær
The London Police – Fotografi af Søren Solkær

The London Police er et britisk streetart-kollektiv med de to medlemmer Chaz og Bob, der med tidligere medlemmer har delt deres værker på gader og i gallerier siden 2002.

Fra hovedsædet i Amsterdam laver duoen værker på lærreder, hvor Chaz tegner de ikoniske LADS figurer og Bob tegner de andre figurer og baggrunde. De to kunstnere skiftes til at male på værkerne, og sammen skaber de værker, hvor det lykkes dem at kombinere to så forskellige verdner i ét harmonisk værk.

Deres fokus er ikke på kunsten og at sprede den ud til hele verden, men i stedet har deres motiv altid været at kombinere det at skabe kunst med at rejse. Derfor rejser de med deres hold af hjælpere rundt i verden og maler murmalerier, ofte i forbindelse med street art festivaler eller på opfordring af gallerier.

The London Police mural in Oslo
The London Police murmaleri i Oslo.

Man kan ikke undgå at blive glad af The London Police´s LADS med deres udtryksfulde ansigter og deres fantasifulde univers.  Jeg blev forelsket i de ikoniske figurer ved første øjekast. Og efter at have studeret TLP´s  mange værker, så jeg LADS over det hele. Fx kan en rude i et DSB-tog pludselig minde om små smilende LADS stablet ovenpå hinanden.

IMG_2030

Den umiddelbare genkendelse er netop det, der gør LADS figurerne til ikoniske. Når du ser dem, ved du, at det er et værk af The London Police.

Jeg fandt også en LAD i en scene i tv-serien Deadbeat. Heldigvis kunne jeg sætte serien på pause og få afkræftet, at jeg var ved at blive skør og så LADS over alt.

The London Police in Deadbeat

 

Hvis du har lyst til at lære The London Police, Chaz og Bob bedre at kende:

Se hvordan TLP laver et stort vægmaleri i Hollywood:

 

Oplev TLP´s humoristiske univers og se de to kunstnere fortælle om deres samarbejde:

 

Eller se Chaz i aktion, hvor han maler et værk i det tyske Carhartt Gallery:

Street Art | C215 | Christian Guémy

C215 | http://www.c215.fr/C215/ABOUT.html

Jeg stødte på et værk af streetart-kunstneren C215 på en ferie i Rom. Først kendte jeg ikke kunstnerens navn, da der ved værket kun var dette lille tegn:

c215

Efter lidt research fandt jeg ud af at navnet var C215 alias Christian Guémy, og at han er en fransk streetart-kunstner fra Paris.

Han arbejder med den klassiske kombination af stencil og spraymaling. Han formår at give sine værker dybde ved at bruge flere stencils på hvert værk og både at male med fingre og tus.

Se ham arbejde på værket ”Lovecat” i Rom:

Katten går igen i rigtig mange af C215´s værker. Derudover fremstiller C215 ofte gadens folk, som samfundet ellers ønsker skjult.

“I try to interact with context, so I place in the streets elements and characters that belong especially to the streets. I like to show things and people that society aims at keeping hidden: homeless people, smokers, street kids, bench lovers for example” – C215

 

Et udvalg af C215´s værker:

c215

Nyhed | Grafik | Sommer

Jeg lavede disse to små dekorationer tilbage i 2007, som baggrundsbilleder på min mobiltelefon.

Vinter | 2007
Vinter | 2007
Efterår | 2007
Efterår | 2007

Jeg fik kun lavet en dekoration til efterår og vinter, så nu tænkte jeg, at det var tid til et sommerbillede:

Sommer | 2014
Sommer | 2014

God sommer!